TAK fra Jacob Svejstrup

Kære kolleger

Valget til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er overstået og for mit vedkommende endda veloverstået.

Jeg har fået en plads i den nye hovedstyrelse efter et valg med en historisk høj stemmeprocent.

Tusind tak til alle jer, der har stemt og en ekstra stor tak til jer, der sendte jeres stemmer i min retning. Lidt mere end 17.000 stemmer, heraf de 13.000 i Viborg Lærerkreds, er intet mindre end fantastisk og understreger blot, at det er medlemmerne i Viborg, der sikrede pladsen.

En stor tak skal også lyde til tillidsrepræsentanterne rundt om på skolerne. Uden jeres store hjælp var vi ikke kommet i nærheden af den flotte stemmeprocent.

Den 1. januar 2020 tiltræder den nye hovedstyrelse, og jeg vil de næste 4 år gøre mit bedste for at leve op til jeres tillid.

Med ønsket om en glædelig jul til alle!

Jacob Svejstrup

Emner

Målgruppe